27. jan. 2019
Af Karina Didriksen

Lise Baastrup om kæresten: Derfor passer vi godt sammen

Jacob Dahl og Lise Baastrup.
Jacob Dahl og Lise Baastrup.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespilleren Lise Baastrup er lykkelig for, at hun har fundet kærligheden med Lisbet Dahls søn, Jacob Dahl.

Der er 17 år imellem dem, men alderen er ingen hindring for Lise Baastrup. Hun mener nemlig, at hun og kæresten Jacob Dahl er det perfekte match.

– Vi er ikke modsætninger, vi er faktisk meget ens. Vi har de samme værdier, samme humor, samme tempo og et højt energiniveau. Så vi passer rigtig godt sammen, siger en glad Lise Baastrup til BILLED-BLADET.

Nyder at være hjemme

Skuespilleren glæder sig over, at hun har fundet kærligheden med en mand, som hun har meget til fælles med.

- Vi kan også godt lide at være derhjemme begge to. Der er ikke nogen af os, der hele tiden skal ud og opsøge noget eller være sammen med andre hele tiden, forklarer Lise Baastrup og tilføjer:

- Vi er gode til at være sociale, men også til bare at være hjemme. Vi har en god rytme, som nu skal ødelægges, når der kommer et lille barn!

Begge med i Cirkusrevyen

Den 34-årige skuespiller og hendes kæreste, der er søn af Lisbet Dahl, bliver forældre til en lille pige i februar.

Kort efter skal de begge arbejde i Cirkusrevyen - Lise som revystjerne og Jacob som forestillingsleder og regissør.

Læs mere om: