28. jan. 2009
Af af Signe Ravn

Lise-Lotte Norup overvejede aktiv dødshjælp

Lise Lotte Norup har skrevet ?Himmelmor? for at sparke debatten om aktiv dødshjælp i gang. I bogen, der udkommer 29. januar, beskriver hun, hvordan hun selv var tæt på at tage livet af sin dødssyge mor.
Lise Lotte Norup har skrevet ?Himmelmor? for at sparke debatten om aktiv dødshjælp i gang. I bogen, der udkommer 29. januar, beskriver hun, hvordan hun selv var tæt på at tage livet af sin dødssyge mor.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Skuespilleren blev sat i et frygteligt dilemma, da hendes mors dødskamp trak ud. Nu har hun skrevet en bog om aktiv dødshjælp.

Lise-Lotte Norups 91-årige mor døde i 2006 efter en lang kamp mod kræft. Moderen ønskede brændende at dø, og Lise-Lotte overvejede kraftigt at give sin mor fred. Nu har hun skrevet en bog, der med baggrund i moderen sygdomsforløb opfordrer til debat om aktiv dødshjælp

"Hvis min mor havde kunnet love mig, at hun ville ligge stille, når jeg trak puden ned over hende, tror jeg, at jeg ville have følt det som det rigtige at gøre. Men hvis det var blevet en kamp, hvor hun havde gjort modstand, ville jeg have gået rundt med en kæmpe skyldfølelse bagefter," siger Lise-Lotte ærligt i SØNDAG og lufter sin frustration over den umulige situation, hun blev sat i.

"Det er mig stadigvæk ufatteligt, at der ikke kan gøres noget i sådan en situation. Det kan gøre mig edderrasende. Vi ville end ikke lade vores kæledyr dø på den måde. Vi ville straks sørge for, at dyrlægen hjalp dem til at få fred," lyder det harmdirrende fra Lise-Lotte Norup i SØNDAG.

Læs mere om: