Annonce
20. mar. 2011
af Lisbeth Grube

Lise Nørgaard har smidt stokken

Lise Nørgaard
Lise Nørgaard
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Annonce
Forfatteren Lise Nørgaard er lykkelig i sit nye hjem, hvor hun har fået endnu bedre udsigt end før.

- Jeg prøver at gøre mit nye hjem hyggeligt, men her er et skrækkeligt rod. Lige nu kan jeg ikke finde mine tøjservietter, så jeg må desværre nøjes med et stykke fra køkkenrullen til min mad, klukker Lise Nørgaard med vanlig lune.
For en uge siden flyttede den 93-årige succesforfatter i ny lejlighed. Efter hun for snart fire måneder siden faldt og brækkede lårbenshalsen, var hun ikke i stand til at vende tilbage i sin gamle lejlighed i to etager i Skodsborg. I stedet bor hun nu i ét plan kun 100 meter fra sin tidligere bolig.

- Det er så heldigt, og selv om jeg er meget træt, er jeg lykkelig for, at jeg kan bo i mit eget hjem i omgivelser, jeg kender. Faktisk har jeg fået en bedre udsigt end før. Jeg har nu to altaner - den ene med udsigt over Øresund og den anden med udsigt over skoven, fortæller Lise Nørgaard, som også er blevet opgraderet med elevator og dørtelefon.

Godt nok er den nye lejlighed 30 kvadratmeter mindre, så Lise har bl.a. været nødt til at skille sig af med møbler og et antikt porcelænsstel. Men forfatteren er ved at finde plads til hele 3000 bøger, og efter intens genoptræning er hun nu i stand til at bevæge sig rundt uden stok i sit nye hjem.

Annonce

- Jeg ligner heksen fra "Hans og Grethe", når jeg går, men det er en lykke at kunne gå på begge ben. Hver dag går det fremad, og mine børn og børnebørn er fantastiske til at hjælpe mig, lyder det fra Lise, som efter planen kunne byde to nye familiemedlemmer velkommen tirsdag:

- Mit barnebarn Nanna føder tvillingedrenge ved kejsersnit, og jeg glæder mig sådan til at se to nye oldebørn!

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.