11. jul. 2014
Af af Anna Johannesen og Karina Didriksen

Lise Nørgaard: Søsser Krag døde af kræft

Søsser Krag.
Søsser Krag.
Foto: AOP
Forfatteren fortæller, at Helle Virkners scleroseramte datter sov stille ind, efter hendes brystkræft var vendt tilbage.

Lørdag den 5. juli sov 51-årige Søsser Krag stille ind i sit hjem på værestedet Rødby. Hun havde levet med sclerose i over 20 år, men det var brystkræft, som i sidste ende kostede Helle Virkners datter livet.

Det fortæller Helle Virkners mangeårige veninde, Lise Nørgaard, som var med til Søsser Krags bisættelse torsdag eftermiddag.

- Søsser blev for nogle år siden opereret for brystkræft. Vi troede, det var væk, men det var det ikke. Det viste sig, at det havde spredt sig til rygmarven, siger Lise Nørgaard til BILLED-BLADET.

Mistede begge livet til kræft

- Hun døde af den samme kræftform, som hendes mor, Helle Virkner, også døde af, tilføjer den 97-årige forfatter.

SE OGSÅ: Søsser Krags liv i billeder

Den folkekære skuespiller fik konstateret brystkræft i 2008, og hun døde i juni 2009 på grund af komplikationer.

Søsser Krag var de sidste 14 dage op til sin død indlagt på Herlev Sygehus, men fredag kom hun hjem til sin bolig igen. Dagen efter tog hun sit sidste åndedrag.

Læs mere om: