14. mar. 2024
Af Helle Skram de Fries

Esben Dalgaard og fruen vinder vigtig pris:  Det betyder så meget

Esben og Charlotte Dalgaard.
Esben og Charlotte Dalgaard.
Foto: Hanne Juul
Sammen med sin elskede Charlotte vandt den 47-årige skuespiller prisen for årets bedste lydbog.

Bogen ”Mærket” om Esben Dalgaards uhelbredelige modermærkekræft og det, sygdommen betyder, var blandt de nominerede til Mofibo Awards i Vega torsdag 14. marts.

- Det vil betyde så meget, hvis vi vinder, fortalte ægteparret inden aftenens show.

Og de vandt!

Esben og Charlotte Dalgaard.
Esben og Charlotte Dalgaard.
Foto: Hanne Juul

Skuespiller Esben Dalgaard og hans hustru Charlotte vandt sammen med medforfatter Stine Buje i kategorien ”Biografi & Dokumentar” med bogen ”Mærket" om hele familien Dalgaards oplevelser midt i Esbens kræftforløb oplyses det i en pressemeddelelse.

Hårdt for de pårørende

Esben og Charlotte pointerede overfor BILLED-BLADET, at sygdom netop rammer hele familien og er mindst lige så hårdt for de pårørende som for den syge.

- De pårørende er i høj grad også ramt. Jeg er jo ”bare” syg, men Charlotte er hårdt ramt af ikke at kunne redde, den hun elsker, fortalte Esben Dalgaard til BILLED-BLADET inden aftenens awardshow.

Samtidig har Charlotte skulle kæmpe med sin egen bekymring og angst og med ikke at overføre den til sin mand.

- Det er sådan i perioder. Nu kører vi på tredje år med sygdommen, og man kan jo ikke holde til at være vildt bekymret hele tiden, forklarede Charlotte Dalgaard Larsen.

Har det godt

- Jeg har det godt, lød det gode melding fra Esben, der med et smil konstaterede:

- Jeg har fadøl og er her med Charlotte – det er godt.

Esben og Charlotte Dalgaard.
Esben og Charlotte Dalgaard.
Foto: Hanne Juul

- Jeg mangler pigmentering, så jeg er jo meget bleg og kan stadig blive helt forskrækket, når jeg får øje på mig selv i spejlet.

Nu blev aftenen ekstra god for Esben og Charlotte Dalgaard, der kan tage hjem med en flot sejr for en vigtig bog.

Læs mere om: