18. aug. 2018
Af Lene Skriver Bak

Farvel til Benny Andersen: Jeg ønsker jer sange og kærlighed

Benny Andersen.
Benny Andersen.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Digteren Benny Andersen blev 88 år. Læs nogle af hans mange smukke ord om afsked.

Benny Andersen havde ordet i sin magt.

Han kunne sætte ord på det svære og skrev digte om emner som dagligdagen, savn, afsked og kærlighed.

Nu er digterens pen forstummet. Benny Andersen døde i sit hjem torsdag d. 16. august, 88 år gammel.

Men hans ord består.

Og hvilken bedre afsked end et digt fra hans egen hånd?

Svantes Svanesang:

Timerne føles så korte
ingenting varer ved.
Mor jer nu godt, når jeg er borte
Jeg ønsker jer sange og kærlighed

Bag mig er misbrugte dage.
Foran mig noget jeg ikke ved.
I, som skal blive tilbage,
jeg ønsker jer sange og kærlighed.

Jeg rejser uden eskorte og uden bitterhed.
Mor jer nu godt når jeg er borte
Jeg ønsker jer sange og kærlighed.

Læs mere om: