18. jan. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Janni Pedersen og manden modtager fornem hæder

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20191228-bs-_44.jpg
Foto: Birger Storm
Janni Pedersen og hendes mand, Kim Faber, har netop modtaget Det Danske Kriminalakademis debutantpris 2020 for deres bog "Vinterland".

I foråret kastede Janni Pedersen og hendes mand, Kim Faber, sig ud i noget helt nyt, da de udgav krimien ”Vinterland”, som de har skrevet sammen.

Bogen er siden blev solgt i tusindvis af eksemplarer, og forfatterparret har blandt andet andet modtaget Bogforums Debutantpris. Og nu kan de glæde sig over endnu et klap på skulderen.

Stolt ægtepar

Det danske Kriminalakademi har nemlig besluttet, at Debutantprisen 2020 skal gå til krimi-ægteparret for deres bog ”Vinterland”.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Politikens Forlag.

” Vi er simpelthen så stolte over at modtage krimiakademiets debutantpris for ’Vinterland’. Det har været en fest at opleve, hvordan vores roman er blevet modtaget, og en sand fornøjelse at rejse rundt i landet og møde læsere, boghandlere og krimientusiaster”, lyder det fra forfatterparret i pressemeddelelsen.

Ny bog på vej

”At vi nu får denne fornemme anerkendelse giver os endnu mere energi i forhold til at få gjort vores toer, ’Satans sommer’, der udkommer i begyndelsen af maj, færdig.”

Til daglig arbejder Janni Pedersen på TV 2 News, mens hendes mand, Kim Faber, for nylig har sagt sit mangeårige job på Politiken op for at blive forfatter på fuld tid.

Læs mere om: