30. jan. 2015
Af Malan Joensen
Sara Blædels villa blev solgt på få dage
Sara Blædel.
Arkivfoto: Jacob Ljørring
Forfatteren Sara Blædel skulle ikke vente længe, før en køber til den 186 kvadratmeter store villa stod klar.
For nylig satte Sara Blædel sin villa i Virum til salg, og nu kan den succesfulde krimiforfatter glæde sig over, at den 186 kvadratmeter store bolig blev solgt på kun fire dage.
- Det var dejligt, at det gik så stærkt. Et hussalg på fire dage kan man næppe brokke sig over. De, der har købt huset, havde præcis samme følelse med huset, som jeg havde, da jeg flyttede ind, og det gør mig glad, udtaler Sara Blædel i en pressemeddelelse.