Lørdag, 21. september 2013 - af af IN.dk, Aller Media

Signe Wenneberg: Gør alt for at leve modsat af sin far

Signe Wenneberg fortæller om barndommen og forældrenes svære skilsmise
Forfatter Signe Wenneberg
Foto: AOP
Forfatteren Signe Wenneberg oplevede første gang skilsmissen som barn, da hendes mor og far blev skilt, og efterfølgende er hun selv gået igennem to skilsmisser i sit voksenliv.

Forfatteren Signe Wenneberg oplevede første gang skilsmissen som barn, da hendes mor og far blev skilt, og efterfølgende er hun selv gået igennem to skilsmisser i sit voksenliv.

Den 45-årige forfatter Signe Wenneberg har flere gange oplevet, hvad det vil sige, når en familie går itu. Første gang, da hendes forældre skulle skilles, og hun som femårig skulle flytte med sin mor til Afrika for at starte i engelsk skole uden sin storebror. Årsagen til, at de to søskende blev adskilt var hendes far.

- Jeg kommer aldrig over, at min mor mistede min storebror i en retssag efter mine forældres skilsmisse. Min far valgte ikke den løsning, der var bedst for os, men den, der passede ham bedst. Det, har jeg selv lært meget af som voksen. Jeg gør mig umage med at opføre mig modsat af, hvordan min far levede sit liv, siger Signe Wenneberg i et interview med modemagasinet IN.

Da forældrene var blevet skilt, mistede hun stort set kontakten til sin far, der havde fundet sammen med en ny kvinde. Farens manglende interessere er blevet til hendes værste barndomsminde.

- Det værste minde er nok, at min far var så uinteresseret i mig. Også fordi han hurtigt fik en kone, som ikke brød sig om, at han viste interesse for mig. Det var ubehageligt. Men det er ikke rigtigt noget, jeg tænker nærmere over i dag, siger Signe Wenneberg i interviewet.

Mistede alt i skilsmissen

Selv i voksenlivet er hun ikke blevet forskånet for skilsmissen. Signe Wenneberg er selv blevet skilt to gange og den anden gang, da hendes sønner var fire og otte år. Her kom hun ud af forholdet uden en krone på lommen og uden bolig, og det har været hendes liv største sorger, beskriver hun i dag.

- At have undværet mine børn noget af deres barndom, fordi de har været delebørn. Jeg ville gerne have haft fire børn, og jeg ville gerne have haft dem fuld tid, siger forfatteren.

Signe Wenneberg har siden fået succes med sin karriere som forfatter og foredragsholder om emner som have, mad, kommunikation, familie og politik, og har været vært på flere tv-programmer på DR og TV2. Hun stillede desuden op for Socialdemokraterne ved sidste folketingsvalg men blev ikke valgt ind.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om:

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden