6. maj. 2021
Af Stine Ramlyng

Tidligere minister Manu Sareen har fået denne diagnose

Manu Sareen
Manu Sareen
Foto: Stine Heilmann
Manu Sareen har altid følt sig anderledes. Gennem hele sit liv har han været rastløs og trukket sig socialt, men han har ikke selv forstået hvorfor. For tre år siden fik han forklaringen.

Manu Sareens diagnose lød på ADHD, som står for "Attention Deficit/hyperactivity Disorder". En udviklingsforstyrrelse, der ifølge sundhed.dk viser sig ved tre hovedsymptomer nemlig koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD er en medfødt lidelse, og symptomerne viser sig før 7-årsalderen og er den hyppigste psykiatriske diagnose hos børn og unge.

At få den besked som voksen har tidligere minister, forfatter og coach Manu Sareen nu skrevet interviewbogen "Hører du overhovedet efter Manu?", som udkommer i dag. Her fortæller 53-årige Manu Sareen sin egen historie om at lave med ADHD, ligesom han i bogen taler med andre med ADHD om deres udfordringer, blandt andre sangeren Babara Moleko, musikeren Jokeren og danseren Silas Holst.

Manu Sareen har slået sig på livet

- Det var vigtigt for mig at skrive denne her bog, fordi jeg er gået igennem hele livet og er ramt ind i sådan nogle forskellige ting, som jeg ikke kunne forstå. Da jeg fik diagnosen, så stod jeg der og tænkte guuud, jeg har fået en børnesygdom, hvad er nu det. Indtil jeg fandt ud af, at der er ret mange der har det, sagde Manu Sareen torsdag morgen i Go'morgen Danmark.

Her satte han også ord på, hvad der sker inde i hans hoved, og hvordan han føler en voldsom kreativitet og at "ideerne smadrer ud af hovedet på ham", men også hvordan hans hjerne er på overarbejde hele tiden, fordi han registerer alt, hvad der foregår omkring ham.

- Jeg har sværere ved at planlægge og konsekvensberegne. Da jeg var lille har jeg ofte kastet mig ud af vinduet med paraply, selv om jeg havde prøvet det før, og tænkt det er en fed faldskærm, og så der i luften tænkt "okay, det er ikke særlig fedt". Alle kender de enkelte ting, det er ikke det, der giver ADHD, men det er summen af det hele, der giver ADHD. Jeg har også en indre uro, fortæller Manu Sareen i Go'Morgen Danmark.

Succesfuld karriere på trods

På trods af at have kæmpet med opmærksomhedsforstyrrelser og en følelse af at være anderledes siden barndommen, er det både lykkedes Manu Sareen at skabe en politisk karriere, være succesfuld forfatter og familiefar. Men intet af dette har været perfekt, og hans diagnose har kostet ham dyrt, ligesom det har kostet job, venskaber og ægteskaber.

Og det er altså blandt andet det, han fortæller om i sin nye bog.

Manu Sareen har været gift to gange, har fire børn i alt, er tidligere minister for børn, ligestilling, integration. Han har været statsrevisor og politisk leder for Det Radikale Venstre, og så er han forfatter til blandt andet børnebogsserien om karakteren Igbal Farooq, som også er blevet filmatiseret.

Læs mere om: