7. nov. 2014
Af Malan Joensen

TILLYKKE: Benny Andersen har fødselsdag

Benny Andersen og fru Elisabeth fotograferet i 2012.
Benny Andersen og fru Elisabeth fotograferet i 2012.
Arkivfoto: Lars. H. Laursen
Forfatteren og digteren bliver i dag 85 år.

I dag kan forfatteren, digteren og pianisten Benny Andersen fejre 85-års fødselsdag.

I den anledning medvirker han i denne uge i Familie Journals ”Kaffepause” og adspurgt om, hvad der kan gøre dagens fødselar rigtig glad, svarer han:

- Det kan min kone. Og så gør det mig glad, når folk læser eller hører noget om mig eller noget, jeg har skrevet, og dermed får nyt mod på livet. Særligt, når det er mænd, som godt kan udvikle sig til et lidt sørgeligt syn i en fremskreden alder, mens ældre kvinder er bedre til at håndtere livets udfordringer. Men hvis en bog eller en sang fra min hånd får nogen til at føle, at der alligevel er en fremtid, bliver jeg glad og stolt. Og det gør min kone også, fortæller Benny Andersen til Familie Journal.

Den 85-årige fødselar kan fejre dagen med udgivelsen af en ny digtsamling med titlen ”At elske eller ikke at elske”, der består af nye og udvalgte digte fra hans mere end 20 digtsamlinger.

I dag skal han også interviewes af Anne Glad på Bogmessen i Bella Centret i anledning af udgivelsen.

Læs mere om: