6. aug. 2016
Af Karina Didriksen

TILLYKKE: Sara Blædel bliver forkælet på sin fødselsdag

Sara Blædel.
Sara Blædel.
Foto: Jacob Ljørring
Den 6. august fylder forfatteren Sara Blædel 52 år. Hendes dag begynder i lufthavnen, men om aftenen kan hun glæde sig til at blive fejret hos sin bror.

Sara Blædel kan lørdag den 6. august fejre sin 52-års fødselsdag – en dag som både vil blive tilbragt i en lufthavn og sammen med familien.

Forfatteren har tilbragt den sidste uges tid i Marokko på et sundhedsophold, hvor hun udelukkende har levet af juice. I dag slutter opholdet, og hun vender hjem til Danmark.

- Jeg er i Marrakech på en uges helt vidunderlig juice-retreat. Jeg kommer hjem på min fødselsdag, og så har min skønne bror Jeppe inviteret familien på en vege-fødselsdagsmiddag, så omvæltningen fra en uges juice som eneste føde ikke bliver alt for heftig, fortæller Sara Blædel til BILLED-BLADET.

Sara Blædel har købt en gave til sig selv

Efter en hel uge uden fast føde håber Sara Blædel dog, at fødselsdagsmiddagen også kommer til at indeholde andet end grøntsager.

- Vi er blevet enige om, at jeg nok godt kan tåle lidt pighvar eller hummer. Så selv om en del af fødselsdagen kommer til at foregå i lufthavne og fly, så glæder jeg mig til at komme hjem og blive forkælet, siger forfatteren og tilføjer:

- Og til at se den fødselsdagsgave jeg har bestilt til mig selv: en stangsmart Jopo-cykel med kurv og tre gear.

Læs mere om: