13. jan. 2010
Af af Liz Rørsig

”Livvagterne” nåede ikke flyveren til Marokko

Et dugfriskt foto fra optagelserne i Marokko af de uigenkaldeligt sidste afsnit af ?Livvagterne? med Thomas W. Gabrielsson og André Babikian i aktion.
Et dugfriskt foto fra optagelserne i Marokko af de uigenkaldeligt sidste afsnit af ?Livvagterne? med Thomas W. Gabrielsson og André Babikian i aktion.
Foto: Andreas Kragh Jacobsen
Sur start for Cecilie, André og Thomas fra "Livvagterne" da de kom for sent til flyveren mod Marokko.

Cecilie, André og Thomas fra "Livvagterne" blev 17 timer forsinket i Paris, inden de landede i Casablanca til optagelserne til de allersidste optagelser af serien.

Det var en noget sur start for "Livvagternes" TV-hold og skuespillerne Cecilie Stenspil, André Babikian og Thomas W. Gabrielsson, da de skulle flyve til Marokko for at optage afsnit 19 og 20 af serien.

Rejsen gik over Paris, men efter et par timers forgæves venten på flyet til Casablanca i lufthavnen Roissy Charles de Gaulle, gik turen til Orly-lufthavnen. Holdet kom desværre et kvarter for sent og måtte se flyet lette uden selv at være kommet om bord.

- Ja, det var lidt af en rejse, men nu er optagelserne i gang om end med nogen forsinkelse, fortæller seriens producent Sven Clausen lettet til BILLED-BLADET.

- I de to sidste afsnit foregår handlingen ikke kun i Casablanca, men også i Den Demokratiske Republik Congo og Cairo i Ægypten. Alle optagelserne foregår dog kun i Marokko, der lægger location til. På fredag optages seriens allersidste scener - og så er det slut. Hele holdet vender næsen hjemad på lørdag - altså hvis alt går vel, lyder det fra Sven Clausen.

Læs mere om: