Louise Wolff har svært ved at finde en kæreste
Louise Wolff holder i øjeblikket en tre måneders orlov fra 'Aftenshowt', fordi hun skal lave en ny sæson af 'Sporløs', og netop det travle arbejdsliv er en af grundene til, at Louise Wolff er single. Hun indrømmer nemlig, at det er svært at møde mænd i en travl hverdag.
"Når man hele tiden er på arbejde, så går man ikke ud og møder folk. Der er da nogen, der skriver på Facebook, men jeg er ret stor tilhænger af at møde folk i virkeligheden," fortæller Louise Wolff til HER& NU.
Den 31-årige værts biologiske ur tikker, men Louise nægter at lade sig gå på af dét pres: "Jeg skal ikke nøle for meget med det, men samtidig vil jeg ikke have stress over det. Man skal tænke sig godt om, inden man får børn, men hvis det falder i hak, og jeg møder en på et tidspunkt, som også vil det, så vil det være fint," indrømmer Louise i ugebladet.