15. dec. 2008
Af af Signe Ravn

Lykke May Andersen bestjålet af Pamela Anderson

Lykke May Andersen
Lykke May Andersen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Pamela Anderson stjal fra Lykke May Andersen. Læs, hvad den danske model mistede til langfingrede Pamela.

Lykke May er fast besluttet på, at hendes design-projekt Chicks With Guns ikke skal være en døgnflue. Derfor er hun nu i gang med at stable en fest på benene til den københavnske modeuge i februar. Og nu har hun fået hjælp til promoveringen af sit tøj fra en uventet kant - nemlig Pamela Anderson.

"De var til en fælles vens fest i L.A., og her havde Lykke en af sine egne læderjakker med. Og den syntes Pamela var så fed, at hun simpelthen stjal den," fortæller Lykkes forretningspartner Gabriel Nigro til Ekstra Bladet.

"Normalt betaler man jo folk for at gå i det, så det er da fantastisk, at hun selv tog den. Det var skideskægt," siger Nigro, der håber, at Pamela møder op til Lykkes modefest i København: "Det er jo ikke sikkert, at Pamela kommer…Men måske…Får vi bare to navne, er det en blåstempling af Lykkes tøj."

Læs mere om: