3. apr. 2023
Af Catja Klarskov

Lykkeligt nyt: Sygeplejeskolens Jon Lange udvider om få uger familien

Jon Lange
Jon Lange
Foto: Hanne Juul
Nu er der lykkeligt, privat nyt for Jon Lange fra “Sygeplejeskolen”. Han og hustruen udvider nemlig familien.

Der er meget at glæde sig til hjemme hos skuespiller Jon Lange fra TV 2-serien “Sygeplejeskolen”. Han og hustruen, influencer Mette Marie Lei Lange, afslørede nemlig for nylig, at de om få uger udvider familien.

Der er dog ikke tale om, at skuespillerens to børn, de 9-årige tvillinger Hugo og Berta, får sig en lillebror eller lillesøster.

Det er derimod familiens gravhund Uma, der er drægtig og venter sig hvalpe. Det afslører Jon Langes hustru i et opslag på sin Instagram-profil.

Her deler hun den glædelige nyhed, at dyrlægen til en drægtighedsscanning bekræftede hendes fornemmelse, og familiens hunhund venter sig med sikkerhed tre gadekrydshvalpe, formodentlig fire og måske fem.

3-årige Uma er 6 uger henne, hvilket betyder, at hun efter planen bør nedkomme med hvalpene den 22. april.

Jon Lange og Mette Marie Lei Lange
Jon Lange og Mette Marie Lei Lange
Foto: Martin Høien

I en kommentar afslører kendishustruen dog, at familien ikke forventer at beholde hverken én eller flere af hvalpene. Familien fra Køge må derfor nyde udvidelsen og de små, ruhårede hundehvalpe, så længe det varer.

Læs mere om: