7. apr. 2009
Af af Signe Ravn

Mads Holger i fest-fight

Stephanie Lillelund og Mads Holger Madsen side om side ved indvielsen af natklubben Fleur de Lis.
Stephanie Lillelund og Mads Holger Madsen side om side ved indvielsen af natklubben Fleur de Lis.
Foto: James Thisted
Åbningsaftenen for event-manden Mads Holgers nye Club Jet ramler sammen med en models fødselsdag.

Mads Holger lancerer sit nye koncept Club Jet, der flyver sine gæster til eksklusive klubber i norden den 18. april, samme dag som den letpåklædte model Sarah Louise Christiansen på Park fejrer sin fødselsdag sammen med 50 lingeri-klædte kvinder, der skal modtage hendes gæster.

Og selvom Sarah Louise Christiansen, der for nylig blev forlovet med FCK-spilleren Jamil Fearrington, fortæller til Ekstra Bladet, at Mads Holger forsøgte at få hende til at flytte sin fest, så afviser Mads Holger, at han er bange for konkurrencen.

"Sarah har fat i en helt anden del af Københavns natteliv end vi har. Det er to helt forskellige ting," forklarer Mads Holger, der næsten har udsolgt til sit arrangement, til Ekstra Bladet og sætter trumf på: "Og det sidste, jeg skrev til hende, da jeg afsluttede vores mailkorrespondance, var, at jeg har flere kønne piger end hun har."

Læs mere om: