15. sep. 2010
Af af Helle Skram de Fries

Malene Hasselblad springer ud som kunstner

Malene Hasselblad
Malene Hasselblad
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Forfatter og foredragsholder, Malene Hasselblad, udstiller i øjeblikket sine malerier i Københavns Kulturcenter på Nørrebro.

Som lille pige syntes Malene Hasselblad, det var drøn kedeligt, når hendes far, der er kunstner, tog hende med på udstillinger. Nu har hun selv - efter en pause på flere år - genoptaget maleriet og udtiller i øjeblikket sine skønne malerier på Københavns Kulturcenter på Drejersvej på Nørrebro.

-Det er herligt at male igen, jeg er bare ked af, at min far er for syg til at opleve det, fortalte Malene Hasselblad til BILLED-BLADET , da hun i går holdt fernisering. Malenes far, Flemming på 74, lider af parkinson, bor på plejehjem og har kun korte momenter, hvor han er til stede.

-Han er glad, når jeg besøger ham og har Nicklas og Sophie, men det er begrænset, hvor meget han opfatter, forklarer Malene Hasselblad, der er singlemor til Nicklas og Sophie.

På udstillingen kan man blandt andet se nogle af Malenes nyeste malerier - blandt andet dem, der er lavet af fladmaste øl- og sodavandsdåser.

-Det er også lidt en reminder om, at vi ikke bare skal smide dåser væk, men huske de skal genbruges. Jeg syntes, det var pinligt at samle dåser, så det er sket om aftenen, med Sophie i barnvognen, og så Niklas som indsamler af øl- og sodavandsdåserne, griner Malene Hasselblad.

Med til ferniseringen havde Malene også sine to nyeste bøger - børnebogen "Philip Phims Phantsier" og den nyeste "Når kærlighed gør nas", som er en række barske skæbnefortællinger, der gør en en del klogere på livet.

Læs mere om: