15. apr. 2009
Af af Signe Ravn

Margit Brandt kommer snart hjem igen

Margit Brandt og Erik Brandt
Margit Brandt og Erik Brandt
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Designeren er endnu ikke helt frisk til at blive udskrevet, men nu lysner det, fortæller Erik Brandt.

Erik Brandt havde håbet, at Margit Brandt ville være frisk nok til endelig at komme hjem til påske efter et længere hospitalsophold på grund af en lungebetændelse. Men helt så hurtigt er det altså ikke gået.

"Margit har været lidt hjemme i påsken. Det har været en lang tur - også for lang. Men nu går det heldigvis den rigtige vej," fortæller Erik Brandt til B.T. og tilføjer optimistisk:

"Margit har det meget bedre, og jeg tror faktisk, at det er et spørgsmål om en-to dage, førend hun er hjemme igen. Det er jeg rigtig glad og lykkelig for."

Læs mere om: