2. maj. 2009
Af af Annelise Weimann

Margit Brandt udskrevet

Her er Margit og Erik Brandt til premiere på filmen Slumdog Millionaire - umiddelbart før Margit blev syg.
Her er Margit og Erik Brandt til premiere på filmen Slumdog Millionaire - umiddelbart før Margit blev syg.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Erik Brandt fortæller BILLED-BLADET, at familien frygtede det værste under sygdomsforløbet.

- Margit har været meget, meget syg, og det har været et helvede at komme igennem. Vi har alle sammen været nervøse, men hun er kommet over det. Margit har en jernvilje, og nu har hun det godt igen.

Sådan fortæller Erik Brandt, der ligesom døtrene Julie og Emilie har frygtet det værste. Margit Brandt, der i forvejen er en spinkel kvinde, har siden slutningen af marts været indlagt på hospitalet, hvor den alvorlige sygdom betød, at hun i nogen grad var isoleret fra de andre patienter. Hun tabte sig mere og mere og var til sidst kun skind og ben. Familien frygtede det værste, og selv om Erik Brandt hver dag kom på besøg med rejemadder og andre lækkerier, kunne Margit ikke få en bid ned.

- Men alt det er Margit nu kommet over, det er fantastisk, siger en glad Erik Brandt. - Lige nu sidder vi og spiser middag sammen, og om lidt skal Margit have et stykke chokoladekage. Hun går og... nå, ja, løber gør hun måske ikke, men hun spiser og har det godt. Vi har været heldige.

Margit Brandt er for tiden ved at komme til kræfter langt fra København.

- Men hun har skam været hjemme på Svanevænget. Nu er hun på landet, hvor hun kan sidde og kigge på påskeliljer. Det kan hun godt li'. Hun får ikke længere nogen behandling, men skal bare rekreere sig, siger en glad Erik Brandt og tilføjer: Margit ligner en gudinde!

Læs mere om: