Maria Hirse involveret i biluheld

Maria Hirse har rigeligt med drama i sit forfatterskab, men nu har forfatteren, der ellers lever et stille liv med sine to børn, fået en overdosis spænding i hverdagen. Mandag var hun og datteren Victoria nemlig involveret i et biluheld.
"Hun kom nede fra en parkeringskælder og kørte lige ud foran os. Jeg vidste godt, at hun ville ramme os, men jeg kunne intet gøre. Det går så hurtigt. Min datter havde også set hende og nåede heldigvis at dukke sig," fortæller en rystet Maria Hirse til Se & Hør.
Heldigvis slap alle parter fra uheldet uden skrammer, og det er Maria taknemmelig over: "Vi kan kun glæde os over, at der ikke skete mere," siger hun til ugebladet.