6. nov. 2024
Af Pelle Rigtrup

Maria Månsons kendte bror trækker stikket: Stopper på landsholdet

Maria Månson.
Maria Månson.
Foto: Martin Høien
Maria Månsons bror har efter ti år valgt at indstille sin landsholdskarrriere.

Mens Maria Månson er kendt som filmekspert og kulturjournalist, men hendes bror er et kendt ansigt inden for noget helt andet.

Hans navn er Frederik Rønnow, og han har i ti år været en del af fodboldlandsholdets trup.

Frederik Rønnow i aktion for det danske landshold.
Frederik Rønnow i aktion for det danske landshold.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Men det kapitel er forbi nu.

Den 32-årige målmand, der til dagligt spiller for tyske Union Berlin, har valgt at stoppe på landsholdet.

Frederik Rønnow fik sin debut i 2016, men selvom han har været en del af truppen i hele ti år, er det blot blevet til ti kampe. Det skyldes, at han i al tiden har stået i skyggen af Kasper Schmeichel, som har været det klare førstevalg mellem stængerne.

I forbindelse med udmeldingen fortæller målmanden, at han nu vil bruge al sin energi på klubholdet, mens han også ser frem til at få mere tid med familien.

På klubplan har målmanden da også haft pænt med succes, og han kan da også prale af en ganske imponerede statistik for landsholdet. I hans ti kampe er det blevet til syv sejre og tre uafgjorte. Dermed har Danmark aldrig tabt med ham i målet.

Hans sidste landskamp var mod Sverige kort inden sommerens EM-slutrunde.

Testkampen mod Sverige blev Frederik Rønnow sidste kamp for det danske landshold.
Testkampen mod Sverige blev Frederik Rønnow sidste kamp for det danske landshold.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Læs mere om: