Maria Montell kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen
Maria Montell og Tomas Villum Jensen er bestemt ikke fremmede for den røde løber, men selvom deres liv umiddelbart kan synes glamourøst, så er der ikke meget Joachim von And over parrets bankkonti.
"Vi er begge freelancere, så indimellem hutler vi os lidt frem gennem livet og håber, der kommer en god check med KODA-afgifter måneden efter. Så nej, vi lever ikke i overhalingsbanen. Vi er flittige og kan få det til at hænge sammen," fortæller Maria Montell til Ekstra Bladet.
Men selvom af og til er småt med penge hos familien Villum Jensen/Montell, så har 'Bang Bang Boogie'-sangerinden ingen planer om at indstille musikkarrieren: "Jeg overvejede på et tidspunkt, om jeg skulle lave noget andet. Men jeg kan jo ikke andet, og jeg elsker det her. Så det er det, jeg gør," fastslår Maria i Ekstra Bladet.