8. maj. 2011
Af af Lisbeth Grube

Maria Montell og manden sælger det hele: Vi vill bo på landet

Maria Montell og Tomas Villum Jensen har netop sat deres lille, idylliske fiskerhus på Strandvejen til salg for 7,3 millioner kroner.
Maria Montell og Tomas Villum Jensen har netop sat deres lille, idylliske fiskerhus på Strandvejen til salg for 7,3 millioner kroner.
Foto: Niels Henrik Dam og Home
Maria Montell og manden Tomas har sat alle ejendomme til salg – kun bilen beholder de.

Maria Montell og gemalen Tomas Villum Jensen sælger hele butikken, efter de for nylig spurgte sig selv, om ikke de løb lige lovligt stærkt for at få det hele til at hænge sammen? Svaret var jo, og nu har sangerinden og filminstruktøren, der er forældre til Villum, 6, Smilla, 4, og Lilly på syv måneder, sat deres hus i Skovshoved nord for København til salg. Også familiens to sommerhuse i Hornbæk er til salg - så rent materielt er bilen det eneste, parret har tænkt sig at beholde.

- Vi vil gerne flytte på landet. Vi elsker Skovshoved og vores hus, men mangler plads, for vi havde ikke lige regnet med at få tre børn. Det er rigtig dejligt med én mere i familien, men vi er MEGET sammen i vores lille hjem, siger Maria om huset på 105 kvadratmeter.

Deres lille, charmerende fiskerhus fra 1883 er sat til salg hos Home for 7,3 millioner. Fra huset er der kig til Øresund, og boligen er blevet totalrenoveret, siden Montell og Villum købte det for syv år siden til 3,5 millioner kroner. Planen er nu at finde et hjem, der giver luft til at være en familie på fem, og parret har set på en stråtækt landejendom i Nordsjælland. Med 320 gode kvadratmeter, en kæmpe grund at boltre sig på og tilhørende hestefold.

- Faktisk kender jeg huset fra mine unge dage, og min barndomskammerat bor lige ved siden af. Det er et fantastisk sted. Under alle omstændigheder er vi klar til at kaste os ud i et nyt liv, og vi håber at kunne flytte, inden Villum skal begynde i skole efter sommerferien, siger Maria Montell.

Læs mere om: