24. maj. 2009
Af af Signe Ravn
Marie Askehave: David Owe er feminin
Marie Askehave og David Owe har startet deres egen lille teatergruppe og kommer dermed til at arbejde tæt sammen i fremtiden.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespillerinden beundrer sin mand for hans feminine måde at håndtere kvinder på.
Selvom David Owe, siden sit folkelige gennembrud som computernørd i 'Ørnen', har smeltet adskillige pigehjerter, så er der én, der er faldet særligt hårdt for den charmerende skuespiller. Nemlig hans kone Marie Askehave.
"David er det største menneske, jeg kender. Han har en stor omsorg for andre mennesker og er meget hjælpsom, og så er han meget feminin - altså i sin måde at være på omkring kvinder," jubler Marie Askehave i Alt for damerne og forklarer:
"Han er empatisk, og det er altid David, der tager initiativ til at snakke om tingene."