29. nov. 2010
Af af Lisbeth Grube

Marina Bouras frygtede for sit liv i tre år

Marina Bouras
Marina Bouras
Foto: Thomas Laursen
Marina Bouras levede med frygten for at dø i tre år – nu er hun klar til at fortælle det.

Udadtil har der været stille om skuespiller Marina Bouras de seneste år. Men 40-årige Marina har haft rigeligt med dramatik i sit liv, for i tre lange år har hun gået rundt og været bange for at dø på grund af hjerteproblemer.

Mens hun var gravid med sin nu treårige søn, Otto, gik hendes hjerterytme pludselig amok en dag.

- Mit hjerte bankede helt vildt hurtigt, og det blev bare ved i en time: BANG, BANG, BANG. Så var det væk igen. Det kom vel en gang om måneden. I tre år, fortæller Marina til magasinet IN.

Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt med hendes hjerte. De forsøgte at berolige hende - men forgæves.

- Jeg gik konstant og tænkte: "Hvad hvis de tager fejl, tænk hvis jeg skal dø lige om lidt?".

Da lægerne omsider fandt fejlen på Marinas hjerte, kunne de brænde den væk. I dag banker hjertet i en tålelig rytme, men de mange måneder i uvished og frygt har givet skuespilleren et andet syn på tilværelsen.

- Jeg blev bragt tæt på døden og blev bare helt vildt irriteret og trist over den ligegyldighed, vi viser den gave, det er at have fået livet, siger Marina, der er gift med kollegaen Jens Albinus, som hun mødte under optagelserne til TV-serien "Ørnen".

Læs mere om: