Torsdag, 29. maj 2008 - af af Signe Ravn

Martin reagerer på de dårlige anmeldelser

Martin tager anmeldernes dom over debut-pladen Show The World med sindsro. Det er hans fans’ mening, der tæller.

Med en enkelt undtagelse har anmelderne fældet en hård dom over Martins debut-cd Show The World, der udkommer i morgen. Tarvelig discountvare, visionsløst og ikke andet end godt håndværk er nogle af de mærkater, der er klistret på drengen fra Ørum.

Tager kritikken roligt

Men Martin tager kritikken med et overskud, der imponer. Til morgen var han gæst i programmet Godmorgen P3, og ifølge Berlingske Tidende var Martin både morgenfrisk og munter, da han skulle forholde sig til anmeldernes lunkne reaktion:

"Ja, der kan komme nogle skrappe ting, men det er dumt at tænke for meget over anmeldelserne. I stedet skal man tænke på, hvad ens fans siger, dem der lytter til musikken," fortalte han i radioprogrammet.

Forberedt af X Factor

Martin mener, at X Factor har gjort ham klar til offentlighedens store opmærksomhed.

"Det generer mig egentlig ikke. X-Factor var en slags træningsfase, hvor jeg lærte det hele at kende, inden det rigtig kom i gang," fastslår den unge X Factor-stjerne.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden