29. feb. 2012
Af af Thomas Flindt

Mascha Vang hjalp frysende hjemløse

Mascha Vang
Mascha Vang
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Reality-pigen viste stort hjerte og startede en indsamling.

Mascha Vang var på en af vinterens koldeste dage ud og køre i sin bil. Da hun skulle tanke, kunne hun ikke holde ud at stå udenfor i det iskolde vejr, og hun endte med kun at fylde på for 100 kroner.

Det satte pludselig nogle tanker i gang hos Mascha, der fluks startede sin egen velgørenhedsmission.

- Det ville være løgn, at lade som om min sympati for hjemløse tidligere har været særligt stor. Personligt kan jeg ikke sætte mig ind i at det kan lade sig gøre i et land som Danmark. Men når det så er sagt, så bryder jeg mig heller ikke om at se folk, der ikke har det godt. Slet ikke svage mennesker. Og der går faktisk ikke noget af mig, ved at hjælpe, hvis jeg kan. Og det er lige netop det jeg kan - og det der er en af goderne, ved at have et kendt navn, skriver hun på Starlounge.

Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager kontaktede derfor forskellige firmaer i håb om, at de ville hjælpe hende på vej, og der kom hurtigt bid. Snart havde Mascha bilen proppet med skiundertøj, soveposer, termokander og meget mere.

- Alt dette pakkede jeg i bilen, og kørte ud til Hus Forbi på Nørrebro. De var simpelthen så søde og glade. De hjemløse kom ud og hjalp med at tømme bilen, og var virkelig taknemmelige. Det er sådan noget der gør det værd at hjælpe andre, når man kan se at det virkelig betyder noget, fortæller Mascha på Starlounge.

Læs mere om: