Mascha Vang: Min lillebror er en helt
Mascha Vang er ved at revne af stolthed, når hun tænker på, at hendes lillebror har reddet en ældre mands liv.
På sin blog fortæller hun historien om sin seje lillebror Henrik, som var på det rette sted på det rigtige tidspunkt.
- Jeg er så stolt over min lillebror – han er en vaskeægte helt!, skriver Mascha Vang på sin blog og uddyber:
- Han reddede for nylig en mands liv ved at være rigtig hurtig og fattet i den værst tænkelige situation. Min lillebror Henrik er lastbilchauffør, og han reddede en mand fra at blive helt knust i en kornsnegl i en silo. Man ved nu, at manden overlever og er vågnet af koma trods hans kritiske tilstand og mistede lemmer.
Hun tilføjer, at hun ikke har lyst til at beskrive ulykken nærmere, men linker til en nyhedshistorie om heltegerningen på sin blog - hvor hun også har et billede af lillebror Henrik med sin datter Hollie Nolia i armene.