5. nov. 2008
Af af Signe Ravn
Mascha Vang ødelagt af solarium
Mascha Vang smider tøjet i en ny kampagne for Kræftens Bekæmpelse, der vil have de unge til at droppe solariet. (Billedet er manipuleret)
Foto: Kræftens Bekæmpelse
Mascha Vang stiller op som rynket rosin i ny kampagne, der skal få de unge til at stoppe med at bruge solarium.
Mascha Vang har aldrig været bange for at vise sine attributter, og nu gør hun det i en god sags tjeneste. Mascha stiller nemlig op i bikini i Kræftens Bekæmpelses nye kampagne Sluk solariet, der skal få de unge til at droppe solariet.
Mascha Vang, der normalt dyrker det mælkehvide look, vises på billederne, sådan som hun ville se ud, hvis hun gik i solarium. Billedet er manipuleret, og det er huden fra en 45-årig kvindelig solariebruger, der er lagt oven på et billede af Maschas unge hud.
Kampagnen viser de skønhedsmæssige konsekvenser af at tage sol, men rynkerne er ikke den værst mulige konsekvens af at dyrke den kunstige sol. Det er derimod, at man øger sin risiko for at få kræft i huden ved at gå i solarium.