9. apr. 2013
Af Jan Bergman

Mascha Vang om sin datter: Hun er vild

Mascha Vang Hollie Nolia
Mascha Vang med datteren Hollie Nolia
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Mascha Vang konstaterer, at hendes datter er en vildbasse og, at der sjældent er et stille øjeblikke i hjemmet.

I sidste uge havde fru Vang sin datter med på børneafdelingen til kontrolvejning. Hollie Nolia er nu 6 mdr. gammel, men vejer ifølge Mascha ”kun” 6,1 kg.

Lille Hollies spæde vægt har en helt særlig årsag, mener mor-Vang, der på sin blog hævder, at hendes datter er så aktiv, at hun forbrænder meget.

- En af årsagerne til hun ikke tager så meget på, er at hun forbrænder rigtig meget, selv når hun sover – hun er VILD! forklarer Mascha Vang på sin blog, tilføjer:

- Hun er simpelthen så aktiv hele tiden. Hun mosler konstant rundt, og har ikke ro mange minutter ad gangen, til lige at ligge og kigge eller slappe af. Det kender vi ikke rigtig til. Hun er også meeeeget højlydt, skriver Mascha Vang på sin blog.

Det er ikke kun i dagtimerne lille Hollie er super-aktiv. Også om natten er der gang i den lille frøken Vang, der lader mor få megen nattesøvn.

- Selv når hun sover ligger hun og sparker og ruller vildt og larmende rundt, og kaster sig fra side til side, for at få vuggen til at gynge vildere og vildere. Selv i søvne. Benene hamrer hun op og ned i vuggen, med et brag der lyder som om hun falder ud af den. Sådan sover hun (mor sover ikke så meget) – helt diskret. Som regel vågner jeg ved hun ligger og prøver at rive sengeranden ned…

Lige nu er Mascha Vangs største bekymring dog datterens helbred. Hollie Nolia har fået feber, og er naturligvis pylret om morsyg.

Læs mere om: