Mascha Vang smed barndomsminder væk

I bedste blondine-stil er det lykkes for skabsbrunetten Mascha Vang at miste en stor del af sine uerstattelige barndomsbilleder til stor sorg for hendes mor, der nu må kigge på tomme sider i fotoalbummet i Nordjylland.
"Jeg lånte dem ud til blade og TV-produktioner, og jeg har aldrig fået den tilbage. Jeg er mildt sagt ikke noget ordensmenneske," indrømmer Mascha i Se & Hør og beder inderligt om at få fotografierne tilsendt, hvis de skulle dukke op.
Hvis man skulle være så heldig at finde Maschas barndomsbilleder, vil man opleve mini-Mascha give den som fotomodel: "Allerede dengang ville jeg enormt gerne være på, og hvis der var et kamera i nærheden stillede jeg op," fortæller Mascha til ugebladet.