7. feb. 2011
Af af Henrik Salling

Michael Bjørnson skifter navn igen: Nu hedder jeg Monetz

Michael Monetz
Michael Monetz
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Først hed han Bjørnson. Så Monet. Men det måtte han ikke. Så nu hedder Michael Monetz.

For nogle måneder tilbage gik Michael Bjørnsons manager ud med en pressemeddelelse, hvori det blev deklareret, at sangeren havde skiftet navn til Monet - efter den franske kunstner Claude Monet (ham med åkanderne). Men myndighederne meldte desværre tilbage, at man ikke kan tage en anden kunstners navn.

Derfor har Michael nu set sig nødsaget til at finde på en anden løsning. Og valget er faldet på en afart af Monet - nemlig Monetz.

- Jeg fik brev om, at jeg ikke kunne tage en anden kunstners navn. Men at det var o.k, hvis jeg satte et z bag på. Så nu hedder jeg Michael Monetz. Det er godkendt, og alt er i orden, siger Michael til Ekstra Bladet.

Beslutningen om at skifte navn kom efter Michaels ønske om en karriere i USA. Der havde de bare svært ved at udtale Bjørnson, mens det efter sigende går meget nemmere med Monetz.

Michaels kone, Maria, har dog beholdt efternavnet Bjørnson. Hun forsøger i øjeblikket at skabe sig en karriere som manuskriptforfatter. Og i den branche betyder det åbenbart ikke så meget, hvad man hedder til efternavn.

Læs mere om: