Michael Falch i byen med ny kæreste
Det kunne ikke slå Michael Falch af pinden, at der ikke var nogen Bodil til ham i søndags trods nomineringen for bedste mandlige birolle i filmen "Applaus". Sangeren har nemlig i stedet fået en Anita!
Det er nemlig navnet på hans nye kæreste, som Falch i sidste uge flyttede sammen med, og som han til Bodil-uddelingen præsenterede for første gang. Det er fire år siden, parret traf hinanden for første gang.
- Det skete, da jeg efter bruddet med min kone gennem 30 år flyttede til et fiskerhus ved Nyborg. Der var Anita netop ved at flytte derfra. Siden krydsede hun og jeg hinandens spor på løbeture. Et par år senere løb vi fast ture sammen, og det kan åbenbart være en god måde at lære hinanden at kende på. I hvert fald blev vi kærester, smiler Michael Falch, der bor i et dejligt hus på Tåsinge, og det er her, Anita Brüner Olsen i sidste uge flyttede ind.