29. aug. 2008
Af af Signe Ravn

Michael Jackson fylder 50

Michael Jackson
Michael Jackson
Foto: AOP
Den selvproklamerede konge af pop fylder 50 år i dag.

Michael Jackson, manden bag mesterværket Thriller, fylder 50 år i dag, men desværre er det ikke mandens musikalske genialiteter, der præger dagen. Det er derimod de mange mærkelige historier om den selvproklamerede King of Pop, der løber med opmærksomheden.

Michael Jackson har levet næsten hele sit liv i rampelyset, først som charmerende lille forsanger i The Jackson Five og The Jacksons og senere som en af tidernes mest berømte soloartister med så mange hits, at de ikke kan nævnes her. Men resultatet er over 300 millioner solgte albums.

Menneskelig deroute
De seneste mange år har Michael Jacksons helbred været for nedadgående, og samtidig med at sagerne om omgang med mindreårige har verseret, har rygterne om hans økonomiske deroute været tiltagende. Senest var stjernens Neverland Ranch ved at ryge på tvangsauktion.

Michael Jackson har været gift i 18 måneder med Lisa Marie Presley, og har i dag tre børn. Prince og Paris er født af rugemoderen Debbie Rowe, der angiveligt var sygeplejerske på en af de klinikker, hvor Michael Jackson fik foretaget kosmetiske operationer. De var gift fra 1996-1999. Den yngste søn Blanket er født en ukendt rugemor.

Læs mere om: