9. feb. 2023
Af Julie Nolsöe

Michael Olesen åbner op efter sin indlæggelse: Sådan går det nu

Michael Olesen.
Michael Olesen.
Foto: Dan Mariegaard.
For nylig fik den professionelle danser Michael Olesen og hans familie sig en forskrækkelse, da han akut måtte lade sig indlægge på hospitalet

"Vild med dans"-danser og familiefar Michael Olesen har for nylig været ramt af sygdom på forskellig vis.

For en lille uge siden åbnede han således op om den svære tid, han netop har gennemgået den seneste tid:

- De sidste 3 uger har ikke været så sjove. Først stod den på en voldsom omgang influenza, som også satte sig på lungerne, og i lørdags måtte jeg så indlægges på Hillerød sygehus, da mine tarme igen besluttede sig for at lave et knæk, skriver Michael Olesen i et opslag på sin Instagram-profil, hvor han kan ses i en lille video med sønnen Felix i armene.

Selvom det er vældig ubehageligt, er det desværre ikke uvant for Michael Olesen at opleve problemer i tarmregionen.

I 2015 blev han ifølge Ekstra Bladet opereret akut for tarmslyng, og også som barn oplevede han udfordringer med maven.

Håber at danse snart igen

I sit opslag på Instagram beroliger "Vild med dans"-stjernen sine næsten 40.000 følgere ved at skrive, at han er hjemme igen efter sin indlæggelse

Overfor BILLED-BLADET uddyber han nu, hvordan han har haft det, siden han blev udskrevet fra hospitalet.

- Jeg har det godt nu og er på benene igen, og tager en dag ad gangen og får langsomt energien tilbage, fortæller den professionelle danser og tilføjer:

- Jeg håber snart at danse igen.

Læs mere om: