Michael Olesen indlagt med tarmslyng
Man begynder efterhånden at mistænke nogle for at have kastet en forbandelse og de mandlige dansere fra 'Vild med dans'. I sidste uge fortalte Silas Holst, at han var røget på hospitalet med en kollapset lunge, og nu melder Michael Olesen, at også han har været bundet til sygesengen.
"Pludselig fik jeg tarmslyng og røg på Herlev Sygehus, hvor jeg lå i en uge. Det var noget af en forskrækkelse, men heldigvis slap jeg for at blive opereret. For så var hele sommeren jo gået med det," fortæller Michael Olesen til Ekstra Bladet.
"For at se, hvor galt det stod til med tarmene, fik jeg kontrastvæske, og en af sideeffekterne ved den væske er, at den somme tider kan provokere tarmene til at rette sig og gå i gang. Det skete i mit tilfælde, og det var fantastisk," fastslår Michael i avisen.