23. jul. 2021
Af af Helle Skram de Fries

Michael Olesen og Joan Divine er blevet forældre

Michael Olesen og Joan Divine
Michael Olesen og Joan Divine
Foto: Lars H. Laursen
Det er to jublende glade forældre, der den 22. juli kunne sige goddag til deres ønskebarn.

Baby var sat til at komme til verden den 4. august, men den 22. juli blev dagen, hvor Joan Divine og Michael Olesens mangeårige drøm om at blive forældre gik i opfyldelse.

Kønnet kendte de ikke på forhånd, men kl. 16.28 den 22. juli skete miraklet og deres lille dreng var født med en vægt på 3.540 gram og en længde på 52 centimeter.

Da den lille fyr lå i tværleje og ikke ville vende sig, valgte overlægen, at nu skulle det være.

”Sådan gik det til at vi blev forældre i går, til den dejligste viking”, skiver en fuldkommen lykkelig Joan Divine på Instagram.

De nybagte forældre er ovenud lykkelige. Ni års fertilitetsbehandling er slut og med det flotteste resultat.

”Der var en helt ubeskrivelig og overvældende kærlighed ved første blik - og vi er evigt taknemmelig, og nu vil vi bare nyde vores lille kærlighedsboble os 3”, skriver Michael Olesen på sin Instagramprofil, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra.

Læs mere om: