Michala Kjær har fundet kærligheden igen
Siden bruddet med sidste års X Factor-dommer, Remee, har der været stille omkring 21-årige Michala Kjær, datter af Janni og Christian Kjær.
Den smukke pige har holdt sig væk fra premierer og blitzlys, og kun de allernærmeste har kendt til Michalas søde hemmelighed.
Nu kan BILLED-BLADET dog afsløre, at der har været en ganske særlig grund til Michalas 'forsvinden'.
Forlydendet har nemlig gået på, at Jannis datter har rykket teltpælene til London.
- Det er korrekt at jeg flytter. Og det bliver London, fordi jeg længe har haft planer om at opholde mig et stykke tid i udlandet, fortæller Janni til BILLED-BLADET, og tilføjer:
- At jeg samtidig har mødt en mand og nu er i et forhold, gør det endnu mere fantastisk, smiler Michala, som dermed afslører, at det blandt andet er kærligheden, som får hende til at flytte fra den trygge tilværelse i Danmark.