4. sep. 2025
Af Helle Skram de Fries

Micki Cheng efter stop med medicin: Jeg blev helt opsvulmet og lignede en flodhest

Micki Cheng.
Micki Cheng.
Foto: Lars Horn.
Efter et vægttab på næsten 50 kilo stoppede Micki Cheng med vægttabsmedicin og på en fire dages ferie steg vægten 9,4 kilo.

Micki Cheng har deltaget i diverse tv-programmer, hvor han er blevet kendt som rund, glad og altid superengageret og dygtig.

Her er han i 2021, hvor han deltog i "Vild med dans" sammen med Jenna August Harson.

Micki Cheng og Jenna August Harson.
Micki Cheng og Jenna August Harson.
Foto: Hanne Juul.

Efter en løftet pegefinger fra lægen er det lykkedes Micki Cheng – med medicinsk hjælp – at tabe næsten 50 kilo, hvilket fuldkommen har ændret hans runde fremtoning.

Nu er han en særdeles slank mand. 13. juli tog han det sidste stik med medicinen – vel vidende, at nu ville det blive svært at bevare det store vægttab.

Micki Cheng.
Micki Cheng.
Foto: Lars Horn / Baghuset

- Nedtoningen af sulten er væk, men så gælder det om at holde ved, fortæller Micki Cheng til BILLED-BLADET.

Elsker fløde og salt

Micki Cheng træner og passer på kalorierne, men han har fra starten af sit vægttab prioriteret, at der skal være plads til at give slip indimellem.

Han har nemlig, efter eget udsagn, en kæmpestor sød tand og elsker fløde og salt.

På en fire dages ferie i Esbjerg sammen med gemalen, Michael, lod Micki Cheng kalorieregnskabet bliver hjemme.

Her er Micki med sin mand, Michael Nielsen.

Micki Cheng med sin mand, Michael Nielsen.
Micki Cheng med sin mand, Michael Nielsen.
Foto: Lars Horn.

- Vi spiste en masse lækker mad, og da vi kom hjem, havde jeg taget 9,4 kilo på.

- Til hverdag spiser jeg ikke så mange kulhydrater, når jeg så pludselig spiser fedt- og saltholdig mad, hober det sig op, fordi kroppen ikke har haft det og suger det til sig.

Samtidig var det meget varmt de fire dage, så Micki indtog også meget væske, der blev bundet i kroppen af det salt, han også indtog.

Svulmede op

- Jeg blev helt opsvulmet og lignede en flodhest, da vi kom hjem. Mit ansigt var blevet helt rundt igen, og jeg kunne næsten ikke få sko på.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Micki fik dog hurtigt bugt med de tilbagevendte kilo og svulmede ned igen til det, der nu er hans normale størrelse.

Her er Micki Cheng, da han tidligere på året var gæstevært på Aftenshowet.

Micki Cheng gæstevært i Afenshowet.
Micki Cheng gæstevært i Afenshowet.
Foto: Privat.

- Det meste var jo væske, så efter 40 timer havde jeg tabt seks kilo, forklarer Micki Cheng, der nu er tilbage i sin sunde livsstil.

Læs hele interviewet med Micki Cheng i det nummer af BILLED-BLADET, der udkom torsdag 4. september.

Mere om: