8. feb. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Mie Fitness’ liv er forandret efter Robinson: Nu tager hun konsekvensen

Mie Fitness.
Mie Fitness.
Foto: Søren Jul Lamberth
Nu kommer hverdagen til at se helt anderledes ud for Mie Fitness.

Efter sin deltagelse i ”Robinson Ekspeditionen” er Mie Fitness’ liv forandret.

Den 34-årige reality deltager har indtil nu arbejdet som misbrugsassistent på en døgnbehandling, men det er snart fortid.

Det fortæller hun til Her & Nu.

Mie Fitness afslører overfor mediet, at hun i stedet skal fokusere på at være personlig træner og onlinecoach.

Hun har længe haft sin egen virksomhed, hvor hun tilbyder onlinecoaching, men det er især efter sin deltagelse i det populære realityprogram, at det er blevet så succesfuldt, at hun kan leve af det.

– Jeg har det sidste stykke tid arbejdet 14-16 timer dagligt, og det er rigtig fint, når man har målet for øje. Men der er ikke længere plads til 37 timer ved siden af min egen virksomhed. Det handler om balance og om mit helbred, forklarer hun til Her & Nu.

Mie Fitness har deltaget i fitnesskonkurrencer siden 2014, og sidste år valgte hun at ændre sit navn, så hun officielt kunne kalde sig ”Fitness” til efternavn.

Du kan høre mere om navneskiftet i artiklen herunder:

Læs mere om: