Mie Moltke er hoppet på Zumba-bølgen
- Jeg underviser nu på Mickey og Søs Fredie-Pedersens danseskole. Den dansebaserede fitnessform er sjov og har givet mig ny inspiration, røber Mie til BILLED-BLADET.
- Dansetræningen er baseret på latinamerikanske rytmer med salsa, merenque, samba, cha-cha-cha og en masse andet sjovt, fortæller Mie Moltke og fortsætter:
- Med Zumba kan man lære at give slip, udtrykke sig gennem dansen og ikke mindst vise kvindelighed, hvilket jeg er varm fortaler for.
- Træningen er også for dem, der vil prøve noget andet end aerobic og kombinere fitnesstræningen med noget dans, siger Mie, der også har fået et nyt danselokale på Frederiksberg, hvor hun underviser nye hold fra den 19. april.
Mens Mie har travlt med Zumba herhjemme, er hendes store kærlighed Lai Yde rejst en tur til Indien.
- Ja, det er hårdt at undvære ham, men man siger jo, at det er godt at savne hinanden indimellem, fortæller Mie, der glæder sig til, at kæresten snart kommer hjem på dansk jord igen.