28. aug. 2009
Af af Helle Skram de Fries
Mie Moltke og Lai Yde vil bo på landet
Mie Moltke og Lai Yde
Foto: Martin Høien
Det stadig forelskede par drømmer om landlig idyl
- Vi har lejet vores ene københavner lejlighed ud og bor sammen i den anden. Nu kunne vi godt tænke os at finde et sted på landet, og så samtidig have et sted i København, fortæller Mie Moltke. Hun har susende travlt med at træne sammen med Sven-Ole Thorsen til premieren på sjette sæson af Vild med dans 18. september.
Selvom Mie Moltke er fascineret af den stærke muskelmand, der er single, er der ingen fare for en ny romance. Mie er nemlig stadig super forelsket i Lai Yde, som var hendes dansepartner i forrige sæson af Vild med dans.
- Vi har det fantastisk og smelter bare mere og mere sammen. På et tidspunkt skal vi da også have nogle børn, men det er ikke lige nu. Jeg er jo stadig ung, smiler 27-årige Mie Moltke.