4. jan. 2013
Af af Dorte Quist

Mikkel Kessler jævner julekalenderhus med jorden

Mikkel Kessler
Mikkel Kessler
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Boksestjernen har købt "Blomsterland" fra DR’s netop overståede julekalender og revet det ned.

Mikkel Kessler er normalt en folkehelt, men der er sikkert mange børn, der sender ham knap så venlige tanker lige nu.

Mikkel Kessler købte nemlig forrige år det faldefærdige hus fra DR1's julekalender, "Blomsterland", som i virkeligheden er 217 år gammelt og hedder Frederiksholm. Og nu har han fået hele huset revet ned, skriver SE og HØR.

Boksestjernen købte grunden i Sengeløse ved Høje Taastrup på Sjælland, fordi han vil opføre et nyt hus i landlige omgivelser tæt på sine svigerforældres hus. Men for at få sit drømmehus lod Kessler altså den oprindelige ejendom rive ned. En ejendom, som alle danske børn kender, fordi DR brugte huset som location i den netop overståede julekalender "Julestjerner".

Frederiksholm var, ifølge Lokalavisen Taastrup, i meget dårlig stand, men dog erklæret bevaringsværdig. Alligevel har Mikkel Kessler til kommunens chok fået den store bygning jævnet med jorden.

Læs mere om: