7. mar. 2023
Af Josephine Sjelhøj, Liz Rørsig

Mikkel Kryger fortæller ærligt om katastrofetanker: Jeg har ligget vågen om natten

Mikkel Kryger.
Mikkel Kryger.
Foto: Hanne Juul
Mikkel Kryger åbner op om de overvældende følelser, rollen som far kan give.

Mikkel Kryger har i mange år holdt en stor usikkerhed hemmelig.

Tv-værten er gift med Mill Mynthe, og sammen har de børnene Max, Lui og Uma. Og selv om familielivet kører på skinner, har Mikkel Kryger været ramt af katastrofetanker og bekymringer om børnene, der holder ham vågen om natten.

Det fortæller han til magasinet Vores Børn.

- Når man først begynder at køre i det tankespind, så er det virkelig svært at slippe igen, og det bliver ikke lettere at navigere i med tiden. Følelsesmæssigt kan jeg kun mærke, at sårbarheden i at være far er steget i takt med, at jeg har fået flere børn, fortæller Mikkel Kryger til Vores Børn.

I interviewet åbner han også om at føle sig utilstrækkelig som far og de overvældende følelser, det medbringer.

Til efteråret springer "Go' Morgen Danmark"-værten derfor ud som forfatter med en ny bog, der handler om at være far.

Til BILLED-BLADET fortæller han, at han med bogen vil videregive nogle af de erfaringer, han selv har fået gennem sin rolle som far. Han håber, at den samtidig vil give plads til nogle af de svære følelser, der også følger med, når man får et barn.

Det kan du læse meget mere om i det nyeste nummer af BILLED-BLADET, der er på gaden nu.

Læs mere om: