Mille Dinesen køber for stramt tøj
Mille Dinesen blev kendt i rollen som Nynne - kvinden med et klædeskab, der voksede i takt med overtrækket. Hvordan tilstanden for Milles eget klædeskab er vides ikke, men skuespillerinden fortæller nu, at hun af og til har blå dage, hvor hun bare vil føle sig tryg og forsvinde lidt i sit tøj.
"Det er nok det store tøj, som jeg vender tilbage til, hver gang jeg er lidt blå i hovedet. Den stammer helt tilbage fra mine tidlige teenageår, hvor jeg var lidt for ranglet og først fik bryster lang tid efter de andre piger," fortæller Mille Dinesen i et interview i bogen 'Dig og dit klædeskab'.
"Dengang gemte jeg mig også væk i store kassebukser og overdimensionerede skjorter. Jeg var eller ville måske ikke i kontakt med min feminine side. Det var meget nemmere for mig at bøvse om kap med drengene frem for at hvine med pigerne. Som modstykke har jeg også for vane at købe lidt for stramt tøj - måske for at udligne mine dage med det overdimensionerede," funderer Mille i bogen.