Monique får tjekket sit hjerte

Den 43-årige sangerinde Monique Spartalis - måske bedre kendt som blot Monique - er glad for, at Hjerteforeningen kan bruge hende i deres nye kampagne Kvinder længe leve.
- Min far er hjertesyg og skal have en ny hjerteklap. Mange i min alder er stressede, og jeg får selv tjekket mit hjerte hele tiden. Hvis mit ansigt kan bruges i denne kampagne, er jeg kun glad, siger Monique til BILLED-BLADET.
Ud over den gode følelse ved at være til gavn for andre, kunne Monique som bonus indkassere et hjerteligt møde med kronprinsesse Mary, der er protektor for Hjerteforeningen, da kampagnen blev sat i gang på hotel d'Angleterre.
Ud over Monique optræder Sanne Salomonsen, Trine Panum Kjeldsen, Helle Thorning-Schmidt, Anne Dorte Michelsen, Helle Hertz og fodboldspilleren Merete Pedersen i kampagnen.
Seneste nyt

Husker du lille Olivia fra The Cosby Show? Sådan ...

Dronning Letizia og døtrene matchede i lækre sommerkjoler ...

Dagen efter tragedien: Dronning Margrethe ...

Nyt sendetidspunkt: Her kan du se Dag & Nat på TV 2

Kong Carl Gustaf sender kondolence til dronning ...
