2. jan. 2009
Af af Signe Ravn

Morten Ankerdal fik hjerteproblemer

Morten Ankerdal har svært ved at sige nej til nye værtstjanser. Men i 2009 bliver det anderledes. Han vil nemlig ikke have hjerteproblemer igen.
Morten Ankerdal har svært ved at sige nej til nye værtstjanser. Men i 2009 bliver det anderledes. Han vil nemlig ikke have hjerteproblemer igen.
Foto: Lars H. Laursen
Sportsværten havde for travlt og røg på hospitalet med galopperende hjerte.

Seerne kender Morten Ankerdal som den smilende sportsvært med det store overskud, men i efteråret blev den 35-årige skærmtrold sendt til tælling.

"Ja, jeg var ved at knække nakken på et tidspunkt i efteråret. Jeg var et par gange på hospitalet for at få 'stød', så hjerterytmen igen blev normal," fortæller Morten Ankerdal til B.T. om kulminationen på et arbejdsmæssigt presset år. Heldigvis har den sympatiske vært nogle forstående chefer.

Og Morten selv har opskriften for 2009 klar: "Jeg er simpelthen nødt til at selektere. Jeg er nødt til at være hårdere på den front og sige: Jeg kan ikke holde til det. Jeg har ikke lyst til igen at havne i den situation, hvor jeg kan mærke, at hjertet begynder at slå uregelmæssigt og galopperer af sted."

Læs mere om: