7. dec. 2014
Af af Niels Burgos

Morten Grunwald fylder 80: Jeg kan ikke forstå det

Til næste år har har de været sammen i 50 år. Morten Grundwald og Lily Weidings kærlighedshistorie er en af de helt sjældne i den danske skuespilbranche.
Til næste år har har de været sammen i 50 år. Morten Grundwald og Lily Weidings kærlighedshistorie er en af de helt sjældne i den danske skuespilbranche.
Foto: Jacob Ljørring/BILLED-BLADET
I sommer rundede hans skønne hustru, Lily Weiding, 90 år. Nu er det Mortens tur til at runde et skarpt hjørne.

Fra hele Danmarks Benny i "Olsen Banden" - til en stærk præstation som ægtemanden, der hjælper sin sygdomsramte kone (Ghita Nørby) med at arrangere en afskedsweekend i Bille Augusts nye og roste "Stille Hjerte". Morten Grundwald har prøvet det hele. Men at fylde 80 har han til gode ... nogle få dage endnu. Det sker nemlig på tirsdag.

- Jeg kan ikke forstå, at jeg er 80 år, for jeg har det fuldstænding, som da jeg gik på elevskolen. Jeg kan blive jublende lykkelig, når jeg ser noget godt, og rasende, når jeg ser noget dårligt. Sådan har jeg sgu altid haft det, siger ham til BT.

Fødselsdagen har han valgt at fejre helt privat, men da Lily Weiding i sommer fyldte 90, tog parret på et fantastisk krydstogt i Middelhavet. I BILLED-BLADET på torsdag har vi fået lov at bringe ægteparrets private feriefotos fra turen, hvor det tydeligt fremgår, at de begge holder sig helt forrygende. Ingen kan se, at det elskede skuespillerpar tilsammen fylder 170 år. Vi ønsker parret et stort til lykke med de runde dage.

Læs mere om: