24. jul. 2009
Af af Signe Ravn

Morten Løkkegaard savner familien

Morten Løkkegaard har sønnen Sebastian, 13, med Paula Larrain, mens han og konen Connie er forældre til Sophia, 8.
Morten Løkkegaard har sønnen Sebastian, 13, med Paula Larrain, mens han og konen Connie er forældre til Sophia, 8.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Det er ikke let for politikeren at undvære familien halvdelen af ugen, når han er i Europa-Parlamentet.

Morten Løkkegaard strøg i Europa-Parlamentet med hele 57.000 personlige stemmer, og selvom det gode valg var en drøm, der gik i opfyldelse for den tidligere DR-vært, så har det også omkostninger at være væk fra sin kone og sine to børn tre dage om ugen.

"Børnene måtte godt have været lidt ældre. Heldigvis kan de godt forstå, hvorfor jeg er væk. Den mindste (Sophia, 8, red.) har fået en telefon, så hun kan sende mig sms'er. Jeg er nærmest mere i kontakt med hende, end jeg plejer at være, for hun er glad for at sende beskeder," fortæller Morten Løkkegaard til SE og HØR.

Sin kone snakker Morten Løkkegaard sammen med flere gange om dagen, når han er på arbejde i Europa-Parlamentet: "Jeg tror, vi bliver mere opmærksomme på, at vi også skal gøre kæreste-ting," vurderer Morten Løkkegaard om adskillelsen i SE og HØR, mens både han og konen understreger, at de kommer til at savne hinanden.

Læs mere om: